KH Würtz er en lille virksomhed i Hatting, som laver keramik i verdensklasse. På restauranter rundt omkring i verden serveres der på keramik designet og lavet af KH Würtz. Det er bl.a. Törst og Luksus i Brooklyn og Geranium og Noma i Danmark.
Jeg har udarbejdet et nyt webdesign til dem, som er lidt anderledes end, hvad jeg ellers tidligere har lavet. Tankerne bag designet er at vise keramik fra KH Würtz på så stort et kanvas som muligt på samme tid med, at websitet er informativt og funktionelt.
På siden Where to Buy vises forhandlerne ud fra, hvor langt brugeren er fra de forskellige forhandlere. Det er en lille gimmick, men jeg mener også, at det kan hjælper brugeren til den nærmeste forhandler af KH Würtz keramik.
Se siden på https://khwurtz.dk/