Dræbende kontrakter

Dræbende Kontrakter - Emil Wibe

Kontrakter mellem arbejdsgiver og arbejdstager kan være dræbende som freelancer. Mest af alt er kontrakter dræbende når man ikke har lavet dem eller når de ikke er iorden. Og især når man, som jeg for nyligt oplevede, har lavet arbejde for folk, som ikke vil betale for det arbejde der er lavet. Det som man på godt engelsk kalder ASSHOLE! Det har inspireret mig til dette indlæg om kontrakter. Andre, der har inspireret mig Mike Monteiro og Andy Clarke. Derfor vil der helt sikkert også være elementer i dette indlæg som er moderat til meget stærk inspireret af disse 2. Hvis du vil vide mere om at drive en design forretning, så kan jeg på det stærkeste anbefale “Design is a Job” af Mike Monteiro.

Design is a job
Mike Monteiro - Design is a Job

Hvem er kontrakter til for?

Kontrakter til for alle parter. De er til for, at alle formodninger er ryddet af vejen og de er til når noget går galt i samarbejdet om et projekt. Indtil da er kontrakter sådan set ligegyldige, men i det øjeblik, at misforståelserne opstår, så er det nemmere for alle parter, hvis man har en kontrakt, der kan opklare de misforståelser. Kontrakter skal gerne beskytte alle parter, så derfor er kontrakter ikke carte blanche til, at du selv kan være et ASSHOLE.

Hvad skal der stå i kontrakten?

Der skal selvfølgelig stå, hvad du skal lave og, hvad kunden skal lave, priser og deadlines. Sørg for at få det hele med, så der ikke kommer overraskelser.

Hvem står for:

  • Design
  • Tekst
  • Fotos
  • Grafik
  • Front end-udvikling
  • Back end-udvikling

“Kill fee”

Et “kill fee” er f.eks. betaling til en freelance journalist, der har skrevet en artikel til et blad, som så vælger ikke at bruge artiklen alligevel. På samme måde kan et projekt blive lagt ned før det er færdigt. I så fald har du brugt tid som du skal have betaling for. Du har måske hyret folk til at løse specifikke problemer. De skal også have løn.

Ændringer

Hvad skal der ske når kunden vil ændre på opgaven du har påtaget dig? Fra du starter på et projekt til det er færdigt kan din kunde have fået et nyt produkt eller måske bare fået en ny idé. Det kan være, at noget af dit arbejde ikke længere skal bruges og, at du i stedet skal lave noget helt nyt. Her skal det selvfølgelig fremgå klart af kontrakten, at du skal have betaling for det arbejde du har lavet uanset om det bliver brugt eller ej. Det skal også fremgå tydeligt, at ved ændringer i projektet skal kontrakten genforhandles, så der ikke opstår nye formodninger.

Penge

Money money… Where’s the damn money?
Ethan Hunt – Mission Impossible

Penge er essentiel for, at en virksomhed kan fungere. Uden penge driver du ikke en virksomhed, men et velgørenhedsforetagende og har du ansatte i din virksomhed, så kan du være sikker på, at det, hverken er jeres frokostordning eller jeres XBOX med Fifa på, der får dem til at møde på arbejde. Det er deres løn. Men lige netop i design-branchen kan det være svært at tale om penge. Det burde det ikke være. Det burde være lige så naturligt som når kassedamen i Kvickly spørger “på beløbet?”. Og alt, der angår penge, bør skrives ind i en kontrakt.

 

Pris – Timelønnet eller fast pris

Timelønnet: Få skrevet timeprisen ind og om den er med eller uden moms. Ved timebetaling anbefaler jeg, at du får skrevet ind i kontrakten, at der skal afregnes for, hver måned. Et projekt kan sagtens strække sig over flere måneder og du har udgifter, der skal betales, hver eneste måned.

Fast pris: Hvis du arbejder på et projekt med en fast pris, så skal den pris selvfølgelig skrives ind i kontrakten. Jeg vil også anbefale, at du sørger for at få betaling ved begyndelsen af et projekt. F.eks. 50% af betalingen når kontrakten underskrives, 25% når mødet om designgodkendelse har fundet sted og de sidste 25% når mødet om overlevering har fundet sted. På den måde har begge parter investeret i et projekt på forhånd og har begge interesse i, at projektet bliver gjort færdig.

Betalingsfrister

Du tænker måske ikke over det, men det kan være en god idé også at skrive betalingsfristen ind i en kontrakt. Husk, at en kontrakt er til for begge parter og, hvis betalingsfristen allerede er skrevet ind i kontrakten, så er der ikke formodninger fra nogen sider, som kan misforstås. Hvad fristen, så er det må du forhandle dig frem til, men husk, at du har udgifter, hver måned.

Vito Corleone

Jeg har ikke fået min betaling

Hvis du ikke har modtaget betaling for dit arbejde, så vent lige lidt før du ringer til Vito. Træk vejret og kontakt skyldner enten per telefon eller via mail. Fortæl, at du ikke har modtaget betaling, spørg om de har betalt. Hvis skyldner ikke bor for langt væk, så tilbyd at hente betalingen. Vær venlig, men vær klar dagen, hvor betalingsfristen er overskreden.

Får du ikke prompte betaling, så er det nu, at du sender en venlig rykker, hvor i du advarer om inkasso. Du kan godt sende 3 rykkere efter hinanden og opkræve rykkergebyr, men da der skal gå 10 dage mellem hver rykker, så går der hurtigt en måned, hvor du måske er videre til det næste projekt og egentligt ikke er interesseret i at bruge mere tid, end højest nødvendigt, på at få dine penge.

Hvor starter jeg?

Hvis du vil i gang med at lave et udkast til en kontrakt som du kan bruge til skabelon i fremtiden, så er der flere måder at komme i gang. Du kan tage kontakt til en advokat. Dette kan anbefales da du ikke selv kan være sikker på, at det du skriver ind i en kontrakt faktisk er juridisk gældende.

Hvis du ikke vil tage kontakt til en advokat, så findes der flere skabeloner som du kan bruge frit og kvit. Jeg kan anbefale “Contract Killer“, som er lavet af Andy Clarke.

Ellers så se alle de skabeloner du selv kan finde på nettet. De indeholder alle noget forskelligt og det jeg har beskrevet i dette indlæg er bare en lille del af, hvad der bør skrives i en kontrakt. Og ellers, så kan du høre mere i videoen herunder.

“FUCK YOU PAY ME”
– Goodfellas